Om os

What is pink?

Vi er en resultatorienteret uddannelsesvirksomhed, der arbejder med afsæt i praksis og teorierne bag mindfulness, coaching, procesfacilitering.

Vi støtter, inspirerer og udfordrer relationer, teams og organisationer i deres stræben efter at nå nye mål og handlinger. Igennem et solidt teoretisk fundament og via eksemplets kraft skaber vi resultatfremmende og nærværende lærings- og udviklingsrum.

Vi har mere end 20 års erfaring med coaching, mindfulness meditation og facilitering af udvikling- og forandringsprocesser på arbejdspladser, netværk og andre mødesteder for mennesker.

Hvorfor navnet What is pink?

Vi har aldrig følt os som en del af det private erhvervsliv, ej heller som en del af den offentlige sektor eller som en NGO-organisation. Derimod vil vi mere betragte os selv som noget midt imellem eller som en 4. sektor virksomhed. En social økonomisk virksomhed, hvor indtjening er vigtig, men formålet er mindst ligeså afgørende. For os skal det ideelle og kommercielle gå hånd i hånd.

For os er farven pink et symbol på kærlighed, dynamik, bevidsthed og meningsfulde relationer. Den er også udfordrende og tiltrækkende, fordi den er på kanten af de konventioner vi gerne vil sætte hinanden ind i. Navnet er desuden formuleret som et spørgsmål, fordi vi lever af, at stille afgørende spørgsmål, der kræver nye svar og dermed nye handlinger.

Pink er i øvrigt for os alt det, vi ikke har opdaget endnu, det uindfriede potentiale, det, der vender på hovedet, det der er kraftfuldt, skævt, autentisk, kærligt, humoristisk og livsbekræftende.

Hvad er din relation til pink?