Arbejdsprincipper

Arbejdsprincipper

Vi har skitseret en række grundlæggende arbejdsprincipper for udvikling af kundeopgaver i What is pink? Ved at læse om vores principper kan du lære mere om, hvem vi er og hvordan vi arbejder.

  • Processen er drivkraften for et stærkt resultat
    Hvis et forhåndsresultat driver processen, vil vi kun opnå resultater, som vi kender i forvejen. Hvis processen derimod driver resultatet, ved vi måske ikke, hvor vi ender, men vi ved, at vi har lyst til at være der.
  • Facilitering fremfor undervisning
    Vi tror på, at mennesker er født naturlige og kreative ressourcefulde. Hvert enkelt menneske er et helt individ, som har et uendeligt potentiale for at lære via egen kraft. Konteksten skal blot stimuleres og faciliteres meningsfuldt. Vi higer efter at facilitere rum, hvor relevant læring for andre, via dialog, refleksion og inspiration, kan opstå.
  • Nysgerrig som et legende barn
    Humor og leg er en drivkraft for vækst. Vi går på opdagelse og eksperimenterer i vores personlige og professionelle liv. Vi oplever, smager på livet og tillader os selv at være uperfekte, men eksperimenterende.
  • Hoved, krop og hjerte
    Når både hoved, krop og hjerte stimuleres, udfordres, understøttes og erfares, opstår kraftfuld læring. Vi tænker med hovedet, føler med hjertet og bruger kroppen aktivt i læreprocesserne. Verden har brug for hele mennesker, der ikke skjuler sig bag nogen facade.
  • Praksis og teori går i skole sammen
    Teori uden praksis og praksis uden teori er ikke fyldestgørende for den mulige erfaring eller oplevelse. For os er teori og praksis et livslangt partnerskab, der ikke kan skilles ad. Vi søger altid en afstemt balance mellem teori og praksis. Vigtigst er, at processen skaber værdi for nogen.